fredag den 6. december 2013

Kyllingesalat

Her er en opskrift på en let og lækker kyllingesalat, jeg fik inspiration til den fra den kro jeg arbejder på. Selvom der er mayonnaise i, er den faktisk utrolig let!



Ved godt at det måske ikke verdens med appetitlige billede ;)


Ingredienser:
1 hel kylling
ca. 2 spsk. karry
1 bundt purløg
1 æble (golden delicious el. pink lady, det skal være et "fast" æble)
6-7 spsk. creme fraiche 9%
5 spsk. mayonnaise
Gulerod, porrer og selleri
Salt og peber

Kyllingen:

Kog hele kyllingen med gulerødder, porrer og selleri, grøntsagerne skal skæres i mundrette stykker da du efterfølgende kan bruge fonden til suppe. Lad kyllingen koge i ca. 1 time.
Når kyllingen er kølet lidt af, tages kødet fra og sættes i køleskabet så den kan afkøle helt.
Når den er afkølet skæres den i små stykker. 




Dressing:

Skær æblet i små stykker, ca 1 cm x 2 mm.
Bland creme fraiche, mayonnaise, hakket purløg og æblestykker. Krydr herefter med karry, salt og peber.



Tilsæt til sidst kyllingen og nu har du en lækker kyllingesalat!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar